top of page
Træning

Træning med hestens velvære, bedst mulige styrketræning og psyke i fokus!

​

Alsidig træning er det bedste for både hestens krop og sind. Mine træningsprincipper er en god blanding af klassisk dressur, centreret ridning, bomarbejde, gymnasticering, træning med fokus på den bedst opnåelige funktion af hestens krop - og så alt det med baggrund, at der bliver trænet på hestens præmisser.

​

Formålet er at gøre ridningen så let som muligt for både hest og rytter – men især med fokus på hestens holdbarhed og glæde ved den daglige træning.

​

Med uddannelsen som hestetræningskonsulent, arbejder man ud fra hestens indlæringspsykologi - altså hvordan lærer hesten nemmest, hurtigst og bedst. Det består af mange forskellige værktøjer, som gør træningen lettere, sjovere og helt uden en slåskamp med hesten!

​

Jeg tager kun heste i ridning og tilridning hjemme hos mig selv.

Af træning tilbyder jeg:

569A0256-2.jpg

Tilridning, ridning

& jordarbejde

Tilridning fra rå hest til træning på Middel/svær niveau i dressur, omskoling, targettræning, jordarbejde, bomarbejde mm.

IMG_0085_edited.jpg

Adfærdstræning

- Farlig/stresset adfærd

-Angst/urolig adfærd

- Trailerlæsning

- Respekterer ikke afstand mm.

IMG_0090_edited.jpg

Undervisning

- fra Jord og fra Ryg

- Rideundervisning

- Jordarbejde

- Targettræning

- Longearbejde mm.

Ridning: Træningen af hesten bliver induviduelt tilpasset efter ejerens ønsker i hestens tempo. 
   Hvis ejeren ønsker, at hesten skal lære at gå tur eller køres i byen, så er dette også en mulighed. Alt hvad hjertet begærer kan (næsten) indfries. Ring for  at høre mere.

Adfærdstræning: Er et vidt begreb. I bund og grund er det hestens, som udfører en uønsket adfærd, hvor jeg sammen med hesten og ejeren vil træne dette, så den uønskede adfærd mindskes. Ring for  at høre mere.

Undervisning: Fra både jord og ryggen af hesten. Jeg er den eneste Centreret Ridning® Instruktør i Sønderjylland. denne træning har fokus på rytterens opstilling og milde og korrekte indvirkning på hesten. Hestens psyke og korrekte brug af kroppen er første prioritet. 
  Ligeledes giver jeg undervisning i forskellige træningsprincipper fra jorden. Ring for  at høre mere.

Træning er ikke kun ridning og jordarbejde med heste. Træningen begynder, så snart man nærmer sig hesten og vil have kontakt med hesten. Allerede her kan der opstå massevis af uhensigtmæssige bevægelser, lyde, berøringer, som kan være med til at lave en ''problemhest'', en meget sensitiv hest, som reagerer på alting. Men at problemet er opstået er ikke hestens skyld - men det kan heldigvis trænes væk igen.     I min træning omkring ridning koncentrerer jeg mig om rytterens opstilling og at equipagen skal være selvbæring, styrke, stabilitet og balance. Dette skal fungere optimalt fra både jorden og fra hestens ryg.

bottom of page